Fru Frida - Kalle fanger en tyv

Kalle kan suge støv. Han skal også passe på Fru Fridas penge. Der kommer en tyv. Hvad skal Kalle gøre?

Forfatter: 

Illustrator: 

Serie: 

ISBN: 
9788792038128
Materialevurdering: 

Anvendelsesmuligheder, målgruppe og niveau
Bogen er beregnet til den første læsetræning, altså elever på omkring 7 år.

Illustrationerne vil få børnene til at tage bogen, men tekst og typografi er ikke helt let at gå til.

Beskrivelse
Fru Frida gemmer sine penge hjemme i en pude og hendes støvsuger, Kalle, har det ansvarsfulde job at passe på puden, når fruen ikke er hjemme. Han falder dog i søvn og opdager ikke tyven, som er på vej. Tyven får dog vækket Kalle, der suger det bedste, han har lært. Tyven falder og slår sig selv ud, politiet kommer og Kalle får en medalje.

En noget fantasifuld historie, som dog formidles rigtig flot af Jon Skræntskovs morsomme og overskuelige illustrationer. Typografien kunne stå klarere, da den skifter mellem hvid og grå baggrund, og tekstblokkene er ret kompakte for gruppen, så på trods af det lave lixtal er bogen ikke så let endda.

Sammenligning
Der findes en del bøger til målgruppen med tyve som emne, men ingen med en støvsuger i hovedrollen.

Samlet konklusion
En fantasifuld og godt illustreret historie til læsetræning, som ikke er så let, som lixtallet umiddelbart tyder på.

Fra 7 år