Karl og Bent bygger et fly

Karl og Bent vil bygge et fly. Det bliver et flot fly. Og det er rigtig sjovt at flyve. Propellen går i stykker. Hvad skal de gøre?

Forfatter: 

Illustrator: 

Serie: 

ISBN: 
Bogen er overgået til Tellerups Forlag, der har overtaget en del af Jesper Felumb Conrads titler.
Materialevurdering: 

Anvendelse, målgruppe og niveau
Bogen henvender sig til såvel drenge som piger måske mest drenge i alderen 7-8 år altså fra 1.-2. klasse. Bogen er velegnet som selvlæsning.

Beskrivelse
Alle børn har prøvet at kede sig ligesom Karl, og så uden at tænke over det, oplevet at fantasien har taget over. Bent er Karls hund, og han kan trylle, og han kan få sig til at ligne det han tænker på, et fly, en propel og en malepensel. De kigger på myrer og de bygger et fly af træ, som de maler gult. Da de er oppe at flyve går propellen i stykker, og de nødlander med Bent som propel. De flyver og de kan se hele verden, og nu keder de sig ikke mere.

Det er en sjov bog, også fordi tegningerne er meget sjove, trods få streger, særdeles dynamiske, udtryksfulde og humørspredende. Stor læsevenlighed grundet god typografi, forholdsvis nemme ord og korte sætninger. Der er enkelte overskuelige talebobler, som kun er med til at gøre det hele mere levende.

Sammenligning
Forfatteren har tidligere skrevet om Karl og Bent.

Konklusion
En sjov bog som får smilet frem, og som mange børn vil synes rigtig godt om, da der er stor identificerbarhed.