Strit og Snøfte - Dracula

Strit og Snøfte vil ud at rejse. De kommer til et slot der ligger på toppen af et højt bjerg. Slottet ser ret uhyggeligt ud. Strit og Snøfte banker på og de bliver taget i mod af en flink greve. Men Strit og Snøfte skulle bare vide at det var selveste Grev Dracula. Mon de klarer den?

Forfatter: 

Illustrator: 

Serie: 

ISBN: 
978-87-92580-06-1
Materialevurdering: 

Anmeldt sammen med Strit og Snøfte - Loch Ness uhyret

Anvendelse/målgruppe/niveau
Bøgerne kan bruges som læsetræningsmateriale for begynderlæsere. Både Dracula og Loch Ness uhyret som undertitler skal nok tiltrække læsere.

Beskrivelse
Hovedforfatteren, som er 11 år, har lavet to små historier om den forkølede kænguru Snøfte og det meget talene pindsvin Strit, der i den ene historie kommer til Draculas slot, hvor de bliver inviteret indenfor. De redder sig, da Snøfte, som har mange mærkelige ting i sin pung, finder en æggekage, som er Draculas livret.

I den anden historie er de ude på Loch Ness søen for at fiske. De får mange mærkelige ting på krogen – bl.a. et gebis. Da Loch Ness uhyret viser sig, smider de alle tingene over bord. Uhyret bliver glad, fordi de har fundet dets gebis
De farvelagte illustrationer passer fint til bøgernes handlinger. Sproget i brødteksten bliver lidt staccato med små helsætninger (lix 06). Dialogen er lavet i talebobler og fungerer fint.

Sammenligning
Tidligere er Mumien (08/10) i samme serie Strit og Snøfte kommet. Der er lavet rigtig mange begynderlæsningsbøger for målgruppen fra bl.a. forlagene Avesa, Gullhøj og Intervention. De farvelagte illustrationer er klart at foretrække frem for mange læsetræningsmaterialers S/H tegninger.

Samlet konklusion
Bøger kan bruges på linje med mange andre begynderlæsningsmaterialer fra 1. klasse.
Vurderet af: Karsten Boll

Liv Ea (født 1999) er hovedforfatter på bogen, som hun har skrevet sammen med sin mor Cecilie Felumb Conrad. Derudover har Liv Ea været med til at lave enkelte tegninger, som Søren Amstrup flot har inkluderet i sine farvestrålende illustrationer.